Også i år har TicTac rettet blikket mod ATD Expo & Conference, en årlig konference hvor 10.000 deltagere udvikler deres viden om ”talent development”, læring og overførsel af viden. Over 400 talere holder mere end 300 foredrag, workshops og paneler – men her er de tre hotteste emner:
AI og Social Learning
Hvis sidste års mest spændende emne var mikrolæring, så er det tydeligt at i år er de nye emner Artificiel Intelligens til læring, og også hvordan social læring kan benyttes på arbejdspladsen. Digitale værktøjer har naturligvis en selvskreven rolle her, og mange virksomheder er kommet længere med social læring end det vi har set i Europa.
Nye roller og job
Vist er det interessant med ny teknik, men måske er en endnu mere interessant side ved social læring at det indebærer nye roller for os der arbejder med kompetenceudvikling. På fremtidens arbejdspladser er der behov for ”learning influencers” og ”social learning managers” – men hvem skal uddanne dem, og hvad skal de kunne? Efter nogle sessions her håber jeg at have fået bedre svar på disse spørgsmål.
Kendisfaktoren
Sidste års taler var Barack Obama, hvilket i sig selv var en emotionel oplevelse. I år blev messen åbnet af ingen ringere end Oprah Winfrey, en af verdens mest respekterede mediepersonligheder. Oprah er kendt over hele verden som vært i sit eget tv-program, men hun driver også tv-kanaler, aviser og forlag.
1-2-3
- Washington DC har flest højtuddannede voksne af alle byer i USA.
- Georgetown University i DC blev grundlagt i 1789 og er verdenskendt for både forskning og uddannelse.
- Washington DC er en pioner når det handler om reformer inden for uddannelse og har et af de mest moderne skolesystemer i USA.
The best of the best – hvad var bedst i DC?
Articulate viser vejen
Nicole Legault er community manager hos Articulate og har en hel del at fortælle om pædagogik og lystbetonet læring. I år fortalte hun om hvordan man skaber effektive og engagerende scenarier.
Seth Godin
Den verdenskendte markedsføringsguru Seth Godin indtog scenen om tirsdagen for at tale om ”Dancing on the edge of a Revolution.” Det blev en oplevelse uden sidestykke fordi Seth er en af de visionære der var med til at forandre synet på det digitale allerede i 00’erne.
AI
AI og adaptivt læring – og hvad så, er der måske nogle der sukker. Nick Howe fra Area9 gik på podiet med mere end buzzwords. En spændende fortælling om hvordan læger kan uddannes ved hjælp af AI, talte til alles fantasi. Måske noget for Sverige – og for andre brancher også, uden tvivl.
Forandringsledelse
Rollen som uddanner i organisationer er mere og mere begyndt at ligne det der herovre kaldes ”change management”. Når forandringerne sker hurtigere og hurtigere, bliver det uddannerens rolle at hjælpe organisationen ind i næste fase!