TicTac Learn er det største specialiserede EDTech konsulentfirma i Nord-Europa med mere end 4000 kunder, 80 ansatte og kontorer i Malmø, København, Aarhus, Stockholm, Oslo, Helsinki og Berlin.
Vi søger en erfaren Instructional designer/manuskriptforfatter, som kan skrive knivskarpe manuskripter, der omsætter vores kunders læringsbehov til levende og spændende digital læring. Kunderne er spredt over det mest af Nord-Europa, dog mest i Danmark og Sverige. Ansættelsen vil være med udgangspunkt i et af vores danske kontorer (København eller Århus).
Jobbet
I jobbet som Instructional designervil du arbejde med at udforme og forfatte digitale lærings programmer for TicTac Learn’s kunder.
Dine arbejdsopgaver som Instructional designer vil bestå i at:
- Omsætte fagligt stof til skarpe og velformulerede pædagogiske manuskripter, som detaljeret viser sammenhængen mellem det faglige indhold, det visuelle og det auditive.
- Samarbejde med dine kolleger om den visuelle – og auditive udvikling af dit manuskript
- Afholde workshops med kunderne for at afdække deres læringsbehov
- Udtænke og beskrive læringskoncepter
- Strukturere og udarbejde overordnede læringsdesign
- Teste og kvalitetssikre løsningern inden levering til kunden
- Have ansvaret for et godt samarbejde med kunden
Dine arbejdsopgaver kræver, at du formår at sætte dig i brugerens sted, uanset om de er akademikere eller ufaglærte. Du vil ligeledes blive udfordret på lynhurtigt at kunne sætte dig ind i nyt fagligt stof.
Dine kvalifikationer
Vi søger en medarbejder med erhvervserfaring som instructional design inden for digital læring. Alternativt med erfaring inden for opbygning af læringsprogrammer og udarbejdelses ar uddannelsesmateriale.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor projektledelse og har kendskab til udviklingsværktøjer fra Articulate.
Som person forestiller vi os, at du brænder for digital læring, og at du er dygtig til at skrive på både dansk og engelsk. Du har sans for detaljen uden at tabe overblikket. Du trives godt med at arbejde såvel selvstændigt som i teams. Du kender dine egne styrker og svagheder, og ved hvornår du skal bede om hjælp.
Vi tilbyder
- Et spændende job i en international virksomhed, som er førende i Nord-Europa inden for digital læring
- Du får mulighed for at være involveret og have afgørende rolle i hele projektets levetid fra idé til levering
- Mulighed for at samarbejde med mange forskellige typer af virksomheder, lige fra de små til nogle at de store internationale virksomheder
- Du bliver en del af et dygtigt fagligt team med kollegaer primært i Danmark, Sverige og Tyskland bestående af stærke personligheder indenfor en bred vifte af discipliner
- Du bliver en del af en fleksibel og rummelig arbejdsplads
- En arbejdsplads hvor der er tillid til medarbejderne og frihed under ansvar
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte. Projektchef Johanne Heinsen ([email protected] eller tlf. 61 61 40 42).
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til [email protected] Skriv ”Instuctional designer” i emne-feltet.
Der vil blive afholdt samtaler løbende startende medio januar måned. Første samtale vil blive afholdt virtuelt via Teams.