16 marts, 2022 in Nyheder

Account manager til salg af it-løsninger til Digital Læring (EdTech)

TicTac Learn Denmark A/S, København – Aarhus – Malmø

Vil du, sammen med et hold af passionerede kollegaer, være med til at udvikle markedet for Digital Læring i Danmark og resten af Norden?

TicTac Learning er en Nordisk virksomhed, der med en international kapitalfond i ryggen, har store ambitioner på et af de hurtigst voksende markeder i verden. Vi søger derfor en ny kollega til styrkelse af vores salgsteam.

Du kommer til at fastholde og udvikle vores eksisterende Articulate 360 kundeportefølje – verdens førende værktøj til udvikling af eLearning. Derudover vil du blive ansvarlig for at sælge og udvikle markedet for vores LMS-platforme (Learning Management System).

Profil

Som person er du udadvendt, nysgerrig, passioneret, og brænder for at udvikle gode kunderelationer igennem rådgivning og værdiskabende salg.

Du er dygtigt til at kommunikere, forretningsorienteret. Og du kan interagere med kunderne både analogt og digitalt.

Vi forventer at du har et personligt drive og kan arbejde selvstændigt.

For at få succes i rollen, er det en fordel hvis du har 1-2 års erfaring med BtB salg. Erfaring fra eLearning/uddannelsesbranchen er en fordel, men ikke et krav for at kunne udfylde jobbet. Måske har du en baggrund fra HR, Kommunikation, Service, Rådgivning eller IT.

Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale. Du er omhyggelig som person og kan lide at arbejde struktureret.

Ønsker du at arbejde i en international organisation med ambitiøse vækstplaner, så kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads, med en alsidig hverdag og fast løn.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Gausbo på telefon: 21390002 eller mail: [email protected]

Vi afholder løbende samtaler og forventer at afslutte rekrutteringsprocessen ultimo april. Vi forstiller os at du kan starte hurtigst muligt og senest den 1. juni.

Ansøgninger sendes til [email protected]

Fuldtidsstilling. Løn efter aftale.

TicTac Learn Denmark er en del af TicTac Group, der er Nordens førende virksomhed indenfor Digital Læring og Edtech. Vi udvikler eLearning og it-løsninger, og er partner med nogle af markedets førende software-leverandører.

I er velkommen til at kontakte os

I er velkommen til at kontakte os

Udfyld med dine oplysninger så kontakter vi dig.

×

I er velkommen til at kontakte os

Udfyld med dine oplysninger så kontakter vi dig.